Nu falmer skoven trindt om land
1.Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.
der ikke så og pløje;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!
Den Danske Salmebog nr. 729.
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1844.
"Hør melodien" (Åbnes i nyt vindue.)
