Jesus, dine dybe vunder

1. Jesus, dine dybe vunder
og din smertefulde død
som din kærligheds vidunder
trøster mig i al min nød;
og når synd mig falder ind,
straks den støder i mit sind
på din pine, som forbyder
mig at skæmte med udyder.

2. Vil i synden sig fornøje
mit forvendte kød og blod,
straks dit kors mig står for øje,
hjertet angrer og gør bod.
Sætter Satan an på mig,
som mit skjold jeg viser dig,
dine sår og blodestrømme;
straks må han da marken rømme.

3. Vil mig verdens ånd udlokke
på sin rosenstrø'de vej,
hvor man under blomsterflokke
ser de skjulte slanger ej,
om mit sind til verden står,
da jeg ser til dine kår,
og når kun på dig jeg tænker,
straks sig blotter fjendens rænker.

4. Ja, mod alting, som mig krænker,
giver dine vunder kraft;
når i dem sig hjertet sænker,
finder jeg ny levesaft;
din den trøsterige død
vender al min angst og nød;
saligheden du mig bragte,
da du døden for mig smagte.

5. På dit kors mit håb er grundet,
i din grav jeg hvile får,thi din død har døden bundet,
den har lægt mit banesår;
del i dig er evig trøst,
freden bor i dines bryst;
og med dig det os er givet
at stå op til lys og livet.

6. Har jeg dig udi mit hjerte,
du al godheds kildespring,
jeg da finder ingen smerte
selv i dødens sidste sting;
ingen fjende skader mig,
når jeg skjuler mig hos dig;
døden jeg i dig har fundet
sødt af livet overvundet.