Henrik Schütze

Udstillede i Skelgårdskirken august og september 2015

Som søn af malerinde Elsebet - og billedhugger Rolf Schütze mødte jeg det skabende udtryk lige fra starten af mit liv. De må have set, at jeg havde et sind, der evnede sproget, for fra mit syttende år havde jeg egen malerkasse, og når jeg var sammen med venner stod der ofte tegnematerialer og farver på bordet.

Siden har jeg oplevet hvordan billedsproget skabte kontakt, og selv om jeg ikke var den fødte seer, følte jeg at øvelse ville gøre mester.

Og jeg hold af at øve mig, og den disciplin har fulgt mig lige siden.

Jeg elsker den tid, hvor jeg fordyber mig foran et motiv. Det kan være arkitekturen i byen, musikerne på scenen eller landskabets komposition.

På vejen blev jeg læreruddannet, christianit og fra 1994 begyndte jeg at målrette min lærergerning, da jeg blev ansat som værkstedslærer indenfor billedsprog på et pædagog seminarium, hvor jeg endte som lektor i 2008. Her tog jeg min afsked, da faget blev taget ud til fordel for natur og teknik.

Siden har jeg levet helt af maleriet og fået dækket min lyst til at give videre gennem min malerskole, jeg afholder fra tid til anden i mit hjem, der samtidig er galleri og atelier.

Jeg maler kun ganske lidt i serier, mine værker er alenestående, og det er mere strøget, måden at bruge farve og komposition på, der fortæller, at jeg er ophavsmanden.

Om jeg skal føle mig inspireret, nej. Da der er så mange indgange til det at være maler, kan jeg altid finde et sprog, der passer til den situation, jeg er i.

At lægge et stort løst lærred ud over svejsebordet hos smedjen, og frottere underlagets former, det skaber en ofte matematisk fond til et kommende lærred. At sætte et stykke kraftigt musik på, f.eks Rachmaninov, og finde de bredeste pensler frem, det kan få mig til at kaste et ekspressivt sprog op, som altid vil påvirke de næste lags inspirationer, om det er det, at stå i en gade og male livet, eller tage tat i en håndfuld skitser og frembringe en komposition over sindets følelser i forhold til krop og sjæl.

Jeg maler fordi jeg holder af at se, at se forandring, og mine lærreder sætter ikke grænser for mig.

CV:  Kom aldrig på akademiet, er aldrig blevet inviteret til de store nationale opgaver, men er lagt under vinge flere steder i verden, specielt i Italien hvor jeg er den malende mester på de smukkeste steder, i de dejligste familier og pensioner både i Toscane, Axel Münthe slægten, i Rom hos filosof familien Benedetto Croce, på Amalfikysten, pensionen under San Cataldo hos Anna Maria i Villa Giuseppina, Matera, en af verdens vidundere med dens sassier ( huler) og på Sicilien.

Jeg har lige haft en stor vandreudstilling i Litauen, støttet af det danske kulturinstitut, og tidligere malet og udstillet fra New York til det gamle Østtyskland.

Til de store foredrag på Christiania : Science and Cocktails er jeg live-maler, så tilhørerne kan følge en maleproces mens de får et videnskabeligt indhold.

Hjemme her, har jeg solgt til Nordea Fonden, utallige kunstforeninger og endnu flere private, og holdt hundrede af udstillinger. Jeg arbejder og bor på den gamle redan Midtdyssen 35 på det ydre Christiania, et øjeblik fra centrum af København, et sted med en stilhed, med træer, stor kanal og skydeskår i min tykke mur og pommersfyr i loft og gulv. Her viser jeg frem og siger til og fra.

Fra efteråret 2014 har jeg fået et atelier på Christianshavn, Brobergsgade 2. Det var betydet at jeg har fået bredt mit ståsted i København ud.

Min hjemmeside er henrikschutze.dk, og min FB side fortæller åbent om min male - og foto proces gennem de sidste fem år, og den er offentlig.

Her i foråret 2015, har jeg været i Istanbul og siddet foran Hagia Sofia, opholdt mig en måned på Procida og beskrevet denne ø kendt fra filmen Postbudet , og sidst stået i skyggen under oliventræernes dække på Korfus stejle sider.