Om kirken

Skelgårdskirken

blev indviet søndag den 30. juli 1989 af daværende biskop Ole Bertelsen.

Kirken set fra indgangs siden

Det moderne kirkecenter er tegnet af arkitekt Gert Ingemann, Tegnestuen “Møllen”, Helsingør. Det første spadestik blev taget d. 10. maj 1988, og grundstensnedlæggelsen fandt sted d. 16. september samme år, hvor grundstensdokumentet blev indmuret i en blykapsel i kirkerummets østvæg til venstre for alteret sammen med et sæt hovedtegninger af den nye kirke og to sæt gangbare mønter fra 1988, skænket af Amagerbanken. De fem grundsten kom fra henholdsvis Tårnby Kirke, Vestamager Filialkirke, Kastrup Kirke, Korsvejens Kirke og Store Magleby Kirke.

På grund af pladsproblemer blev kirken udvidet i 2009 med en ny afdeling mod vest centreret omkring en ny atriumgård.

Stiftets nyeste kirke

Skelgårdskirken var indtil april 2018 Københavns Stifts nyeste kirke. Skelgårds Sogn blev udskilt fra Tårnby Sogn og består i dag af flere end 13.000 indbyggere og er Københavns Stifts fjerdestørste.

Kirkens arkitektur

Arkitekten har fundet inspiration i tidlige danske klosteranlæg - fx. Øm Kloster ved Ry - med deres kvadratiske gårdanlæg og søjlegange. Kirken er opbygget over et enkelt system af glasoverdækkede gange, som skaber forbindelse til alle rum og omkranser den kvadratiske atriumgård. I øvrigt finder der kontinuerligt kunstudstillinger sted i det store gangareal.

Tårnet er bredt og bæres af 11 søjler - symbol på apostlene, - Judas mangler. Kun hans spor er tilbage. Tårnet tjener også som indgangsparti og som et “kirketorv”, der har funktion som et traditionelt våbenhus. Her hænger også rebene til kirkens klokker, som var tænkt til brug for et frivilligt klokkerlaug; men der blev i stedet fra starten etableret halvautomatisk ringning.

Skelgårdskirken er beskrevet i databasen Moderne Dansk Kirkearkitektur.

Kirkerummet

Traditionelt skal en kirke vende øst-vest, og for at opfylde dette er altervæggen drejet ud i forhold til bygningens øvrige vægge. Alterudsmykningen er et gyldent opstandelseskors på den hvide rillede baggrund, hvor lyset altid reflekteres meget smukt. Det er udført af kunstneren Erik Heide, som selv har givet korset navnet 'Kristi skygge'. Erik Heide har også udført det fritstående kvadratiske alterbord, døbefonten med den rislende kilde og prædikestolen, som alt sammen er udført i pudset sort svensk granit. Det samme gælder de kristne symboler på tro, håb og kærlighed, som er placeret på fliserne uden for kirkens hovedindgang, samt springvandet i atriumgården. Se mere om Skelgårdskirkens kunst på hjemmesiden Moderne Kirkekunst.

Rosenmotivet i døbefonten går igen i kirkens sølvtøj, som blev indviet og taget i brug 1. søndag i advent 1996. Indtil den tid havde man måttet nøjes med et tinsæt fra den gamle filialkirke på Oliefabriksvej, som tjente som aflastning for Tårnby Kirke i en del år, før Skelgårdskirken blev en realitet.

I øvrigt består kirkens blomsterudsmykning til alle gudstjenester og kirkelige handlinger året igennem - undtagen jul og påske - af 5 røde roser i en klar Aalto-vase, symboliserende blodet fra Kristi naglemærker på korset.

Kirkens orgel er bygget i 1992 af Frobenius og Sønner og har i dag 20 stemmer imod 16 stemmer, da kirken blev bygget.

Kirkens stole er af den berømte finske arkitekt Alvar Aalto; der er plads til ca. 180 i selve kirkerummet og yderligere ca. 120 i det tilstødende sideskib, som til daglig bruges til mødevirksomhed o.l. Stolenes gjorde har indtil omkring 2010 været af dyb marineblå hør. Omkostningerne ved at fastholde kirkens symbolfarve, blå, farve  foranledigede menighedsråd til at vælge sort.

Kirkecentret

I kirkecentrets nordgang findes kirkekontor, præstekontorer, legerum, sakristi, toiletter, kontorer for organist og kirketjener og et arbejdsrum med diverse kontormaskiner. I vestgangen findes to konfirmandlokaler, som kan slås sammen til ét, og som også bruges til andre aktiviteter. I sydgangen findes køkken, personalebad, vaskerum, værksted, kapel med køleanlæg samt toiletter - også for handicappede.

I den nye afdeling fra 2009 findes i nordgangen et præstekontor og konfirmandlokale. Mod vest kirkens tredje største rum 'B&U', som særligt er indrettet til kirkens børne- og ungearbejde. Mod syd ligger Mødelokalet til udvalgsmøder og andre samtaler.

Kirkens ydre

Kirkens samlede grundareal er på ca. 9.000 kvm. inkl. det store parkanlæg mod syd. Tidligere var parkanlægget udformet med en række blomsterbuskegange i en stor halvcirkel. Af sparehensyn har menighedsrådet valgt at lægge hele parken ud som græsareal, hvorved ’Tusindårsegen’, plantet ved årtusindeårsskiftet har fået hele beskuelsesretten.